Archive for maj 14th, 2008

Gåtur i Cambridge og punting med Omri

maj 14, 2008

Jeg trængte til en afslappet dag. Turen til London i går, havde gjort mig træt, og jeg havde nok gået mere end jeg lige havde opdaget. Både Omri og jeg sov sent, mens stakkels Helle måtte tidligt op og på arbejde.

Da jeg først havde fået øjne, tilbragte jeg dagen med at gå rundt og se Cambridge på en mere organiseret måde end i mandags. I turistinformationen havde jeg købt en lille folder, som beskev en gåtur. Det var ganske fint og jeg brugte nogle timer på det.

Efter dagens første turistoplevelse købte jeg ind til aftensmad og gik hjem for at lave den samt pynte Helles lagkage. Omri havde arrangeret at låne en punting-både fra sit college. Desværre måtte Helle blive hjemme for at arbejde, men Omri og jeg havde det til gengæld sjovt. Vi faldt ikke i vandet og udviklede efterhånden en OK punting-tekning (når vi selv skal sige det). Vi puntede ned ad floden forbi bl.a. Sct. John’s College, King’s College og Queen’s College. Meget idylisk.