Fløj fra Kastrup kl. 10.20 efter at have drukket en kop kaffe med Guillermo, som arbejder i lufthavnen. Det er altså dejligt at kende én, som arbejder der!
Det gik fint med at komme fra Stansted Lufthavnen til Cambridge. Jeg var ankommet uden at ane, hvor jeg skulle hen og hvordan … så jeg trippede blot ud af lufthavnen, mens jeg tænkte på, at jeg måske skulle hive en guidebog frem. Fandt dog en skranke, hvor de solgte busbilletter. Og jeg skulle heldigvis ikke vente længe på bussen. Selvom jeg før har boet i lande, hvor de kører i venstre side, må jeg indrømme, at køre venstre om i en rundkørsel, altid giver mig et sug i maven.
I bussen på vej til Cambridge tænkte jeg en del på, at jeg skal til at rejse noget mere. Har virkelig savnet at begive mig afsted til steder, som jeg ikke kender.
Da jeg kom til Cambridge, gik jeg gennem byen efter et kortudskrift, som Helle havde sendt - gik bl.a. på Jesus Lane. Jeg slog mig ned ved “Den Runde Kirke” - som der vist kun er fire af i UK - og fik til sidst fat i Omri efter at have sms’et til et forkert nummer flere gange. Det er ikke så godt, når man ikke kan læse sine egne kragetæer. Det viste sig, at kirken kun ligger et par minutters gang fra Helle og Omris lejlighed. Omris college ligger også kun et par minutte væk, så jeg skulle ikke vente længe.
Efter at have sat baggagen af, fik jeg en kort rundvisning i centrum. Han viste mig bl.a. en kæmpe boghandel på tre etager, hvor jeg vist godt kunne købe mig fattig.
Byen er ikke særlig stor, men meget yndig. Det er ikke et ord, jeg bruger tit, men det er den altså. Vi aftalte at spise aftensmad i en park om aftenen, så jeg købte lidt ind. Derefter gik jeg rundt på må og få og så bl.a. King’s College, som er et imponerende bygningsværk. Der ligger colleges alle steder, og jeg tror faktisk, at der ville være nogen by, hvis det ikke var for universitetet.
Om aftenen gik vi i parken for at spise noget af det rugbrød, som jeg havde haft med fra Danmark. Bagefter gik vi en tur ned til floden, hvor der lå flere af de såkaldte punting-både. Kort sagt går punting ud på, at man men en LANG pind skubber båden frem gennem vandet. Det ser let ud, når folk kan finde ud af det … men vi så også nogen, som vist havde alvorlige problemer. Omris college har et par punting-både, som vi vil se om vi kan låne onsdag aften. Helle og Omri havde en lille diskusion vedr. Omris (og vist også mine) evner til at punte. Helle vil ikke hive os op ad vandet, hvis vi vælter i.
Pga. arbejde skal Helle til London i morgen, hvor det også er hendes fødselsdag. Jeg tager også derind, men lidt senere end Helle. Pga. myldretid er prisen for billetter dobbelt-up i forhold til, hvis man tager toget efter kl. 10. Omri vil støde til senere. Det bliver spændende at se, hvad jeg syntes om London denne gang. Jeg var der i starten af 1990erne, hvor den bestemt ikke faldt i min smag - jeg husker en masse regnvejr.
