Farvel til Budapest

Startede morgenen med en tur i kurbadet Rudas, hvor jeg også fik en massage. Rudas er altså bare et dejligt sted.

De næste timer vandrede jeg rundt i Budapest, spiste frokost, købte shampoo til mor. Glædede mig til at komme hjem.

Da flyet skulle lette sneede det, og vingerne måtte afrimes. Allerede i bussen havde jeg mødt en ældre herre, som også skulle til Danmark. Han talte endnu mindre tysk end mig, men han fik da forklaret, at han skulle til DK for at besøge sin gravide datter, der bor i Jylland. Han skulle babysitte sit ældste barnebarn, og han glædede sig meget til at være 1½ måned i Danmark. Da vi kom til Kastrup fik jeg sat ham på det rigtige fly til Jylland … og det var så den tur.

Weekend paa hotel uden Helle

Fredag morgen skulle Helle vaere floejet ind fra London. Vi havde booket et vaerelse paa Ramada Plaza, hvor vi skulle slappe af og vaere i kurbad hele weekenden … troede vi …

Pga. sne i London blev Helles fly nemlig aflyst og hun ville ikke kunne komme til Budapest foer mandag morgen, hvilket sjovt nok ogsaa var dagen, hvor hun skulle hjem igen til Cambridge. Ergo maatte jeg tage paa hotel alene, hvilket jeg syntes var synd for baade Helle og mig.

Spaen paa Ramada var OK, men havde ikke saa meget atmosfaere, som de gamle badeanstalter har. Der var en del russere, hvoraf flere af dem havde plastre i ansigtet … det gik op for mig, at de nok er i Budapest for at slappe af og faa lavet et par plastikoperationer.

Foruden at bade i spa’en paa hotellet, var jeg ude at gaa lange ture i Budapest baade loerdag og soendag. Soendag gik paa cafe paa Gellerts, der er et kendt og efter sigende fint hotel. Jeg var nu ikke vildt imponeret over cafeen, hvor der stank af cigar – og baade kaffe og kage smagte ikke bedre, end den har gjort andre steder. Faktisk maa jeg sige, at jeg foretraekker kaffen paa en hyggelig cafe i Buda - Coyota Cafe. Der ligger i oeverigt en fantastisk god veganer-restaurent lige overfor … det er nu ikke fordi jeg er vegetar, men deres mad smager fantastisk god.

I dag mandag har jeg ikke lavet meget andet end at flytte tilbage the The Groove, hvor jeg skal tilbringe den sidste nat. Jeg har ogsaa vaeret ved endnu et tyrkisk bad. Det var ikke saa fantastisk som Rudas, der helt klart er mit ynglingssted, men det var nu ikke helt daarligt alligevel.

Mens vejret i weekenden indtil soendag eftermiddag var lunt, stod jeg op til snevejr i dag. Har lige set paa DMI, at det ogsaa er koldt derhjemme. Men jeg glaeder mig nu til at komme hjem alligevel.

Buda

Dagens program omfattede et besoeg paa Buda-siden af Budapest.

Mens Pest er ret fladt, bestaar Buda af en masse bakker. Jeg tog en sporvogn over til en cafe, jeg havde f aaet anbefalet, for at faa morgenkaffe. Derefter vendte jeg naesen mod den gamle bydel, som er omgivet af en bymur. Jeg ankom til Vor Frue Kirke og Fiskerbastionen, hvor der skulle have vaeret en smuk udsigt over Pest … men det var meget diset.

Vor Frue Kirke er flot indeni. Vaegge og lofter er malet i moenstre, som har en meget speciel effekt. Ved Fiskerbastionen stod en kunster og solgte tegninger. Det var godt nok morsomt at lytte til manden. Jeg taenkte paa om han vare var ekcentrisk eller om der mon var noget mere psykiatrisk. Han talte om facister, kapitalisme mv., men det var nu flotte billeder/tegninger, han havde lavet.

Fik spist en kage paa et konditori, som efter sigende skulle vaere meget beroemt for sine kager.

Borgen er indrettet til flere forskellige museumer. Jeg var inde i National Galleri of Art. Det er meget kunst jeg ikke forstaar! Da jeg kom ud derfra skinnede solen for foerste gang siden jeg ankom i mandags. Efter endnu en kop kaffe forlod jeg den gamle bydel via Fiskerbastionen og gik ned ad bakken til Donau.

Jeg var ved at laese “Maend der hader kvinder” og den var blevet saa spaendende, at blev noedt til at laese den faerdig … og det var hvad aftenen saa gik med. Nu er den faerdig og jeg glaeder mig til at laese to’eren.

Endnu mere regn

Startede morgenen med en loebetur paa Margretheoen, som ligger midt paa Donau mellem Buda og Pest. Der er en ca. 5 km loebesti hele vejen rundt og det var en fin tur. Man kan dog godt maerke, at der er smog i luften, ogsaa selvom der er et stykke ind til bilerne. Ikke en saerlig god kombination med, at jeg lige har haft lungebetaendelse – men jeg doede da ikke  

I dag gik turen vaek fra centrum ud til ambasadekvarteret og Hero Square ved byparken. Jeg gik af en vej derud med masser af butiker og cafer og det var en fin tur derud. Bare aergeligt, at det regnede … saa jeg var inde for at drikke kaffe et par gange.

Byparken og Hero Square saa ogsaa fine ud, men aerligt talt gad jeg ikke gaa mere i regnen, saa jeg smuttede i endnu et termisk bad, nemlig Szechenyi gyogyfurdo. Der findet et forholdsvist beroemt billede derfra, hvor der sidder nogle aeldre maend og spiller skak i det varme vand i en af poolene udendoers. Der laa jeg saa i 1 1/2 time og slappede af i de 37 graders varme vand. Man bliver altsaa i godt humoer af det!

Jeg gik en lille omvej tilbage til The Groove, hvor jeg overnatter, og fandt endnu flere hyggelige gader. Omraadet baerer tydeligt praeg af, at det er der de ganske almindelige mennesker bor. Hyggeligt.

Jeg hygger mig ganske fint selvom jeg er alene, men jeg glaeder mig nu til, at Helle kommer herned paa fredag. I morgen har de lovet solskin … og det vil jeg saa vente paa.

Regnvejrsdag i Budapest

Da der var lovet regn hele dagen, startede jeg med et besoeg paa Etnografisk Museum, som ligger bag Parlamentet. Det var OK, men ikke noget overraskende.

Dernaest gik jeg til Skt. Stefan-basilikaen, som er en kaempe, smuk katedral med roedt marmor indeni. De havde ogsaa flere juletraer staaende indenfor. Der mest besynderlige var dog “Den hellige hoejre haand”! Ja, jeg troede ogsaa, at jeg havde laest forkert, men der er altsaa tale om en mumificeret . Den stammer fra en af deres gamle konger, som blev gjort til helgen. Hvordan haanden blev hellig ved jeg ikke.

Jeg traskede videre gennem regnen til den joediske synagoe. Den var rigtig fin. Det var foerste gang, jeg har vaeret i en syndagoe. Indeni mindede den meget om en kirke, bortset fra at der ikke var nogle billeder og naturligvis heller ikke kors. Der var ogsaa en mindehave for alle de joeder, der blev sendt til koncentrationslejre. Soergeligt. 2. Verdenskrig gjorde virkelig et indhug i antallet af joeder i Ungarn.

Jeg var ogsaa inde i Kozponti Vasarcsarnok, som er et stort indendoersmarkedet, hvor man kan koebe groensager, salami, paprika mv.

Dagens hoejdepunkt – ud over den hellige haand – var besoeget i termal badet Rudas, som en gang for laenge siden blev bygget af tyrkerne. Det var en rund pool under en kupel med smaa glashuller i, saa der kom lidt lys ind. Men der var generelt moerkt og lidt huleagtigt. Jeg var der et par timer, og var MEGET afslappet bagefter. Naar man foerst har ligget i vandet et stykke tid, falder tankerne helt til ro, og foer man ved af det, har man ligget der i 1 1/2 time. Jeg var faktisk ved at falde i soevn i vandet paa et tidspunkt.

At ankomme til Rudas var dog noget af det morsomste. Jeg fik udleveret et badelagn og et lille hvidt forklaede … og saa stod jeg ellers der, og vidste ikke helt hvad jeg skulle goere. Til sidst var der en dame for formarmede sig over mig, og paa ungarsk forklarede, at jeg ikke skulle bruge badedragt, men kun tage “forklaedet” paa. Sikke et syn for guder. Ud over at det ikke daekkede rumpen, daekkede det heller ikke overdelen saerlig godt. Jeg maa sige, at jeg i forklaedet foelte mig mere blufaerdig, end hvis jeg havde vaeret noegen! Det viste sig, at nogle havde badedragter paa, nogle havde forklaeder og nogen havde intet paa … og siden det kun var badedag for kvinder fulgte jeg trop.

De fleste hernede tiltaler mig paa ungarnsk, og ser maerkeligt paa mig, naar jeg svarer paa engelsk. Ligner jeg en ungarer?

Ankomst til Budapest

Efter at have drukket kaffe med Guillermo i Kastrup – og set den fine butik han arbejder i - floej jeg til Budapest, hvor jeg ankom lidt over middagstid.

Jeg bor paa “The Groove”, som jeg havde fundet paa nettet. Det virker som et helt OK sted, der ligger i naerheden af Margrethe oeen. Jeg har jo ikke rigtig haft tid til at planlaegge, hvad jeg skulle se i Budapest, men jeg var saa heldig, at en af dem, der arbejder paa The Groove skulle ud at spise frokost, og inviterede mig med. Saa jeg fik baade smagt aegte ungarsk mad (som jeg slet ikke kan udtale navnet paa), og en introduktion til, hvad jeg kan se.

Efter frokost gik jeg sydpaa langs floden. Det var graavejr … og der var vist ogsaa en del smog. Men det er nu en ganske paen by alligevel. Jeg gik forbi Parlamentbygningen og en masse broer. Til sidst drejede jeg ind mod byen igen, og fandt den hyggeligste tebutik/cafe (Lord Tennyson), som varmt kan anbefales. Det var efterhaanden ved at blive moerkt, og jeg gik tilbage til The Groove gennem byen.

Koebte ind i et supermarked, hvilket jo ikke altid er let i et nyt land. Med hjaelp fra butiksejeren og min lille guidebog fandt jeg dog aegene til sidst – og manden var glad for at have laert et nyt ord. Jeg taenker, at det vil spare mig nogle penge, hvis jeg selv laver morgenmad.

Da jeg stadig var maet fra frokosten, spiste jeg kun et par aebler til aftensmad, og gik paa “Kino” – en kombineret cafe og biograf – der ligger i samme bygning som The Groove. Rigtig hyggeligt sted.

Mit generelle indtryk af Budapest er godt. Der er dog meget forurening fra bilerne. De omraader jeg har varet i dag, er praeget af store, smukke bygninger – typisk oesteuropaeisk.

Grantchester, collegetur og exchange-dinner

I dag havde jeg besluttet mig for at tage til Grantchester, som skulle være en hyggelig by ca. 6 km syd for Cambridge.

Udstyret med et kort begav jeg mig afsted til fods og efter (naturligvis) at være faret lidt vildt, ankom til Grantchester. Ih, hvor var den altså hyggelig. Lige pludselig kunne jeg godt forstå, at englænderne er så glad for blomstrede ting og sager. Det tror jeg også, at jeg ville være, hvis jeg boede sådanne et sted. Så skulle der både var blomster på væggene og på tekopprne.

Desværre begyndte det også at regne voldsomt – det er vel ikke Englang for ingen ting. Og da jeg var ankommet så tidligt på dagen, var pubberne endnu ikke åbnet. Heldigvis havde jeg Lonely Planet med, som kunne oplyse om, at der fandtes et sted, “The Orchard”, der skulle åbne allerede kl. 9.30. Drivende våd fandt jeg stedet – og følte mig straks endnu mere blomster-agtig! The Ochard består af en skøn have med masser af æbletræer (deraf vel navnet!), hvor under der stod grupper af borde og stole. Synd at det regnede, for ellers kunne jeg nok have tilbragt hele dagen der. I stedet gik jeg inden for og bestilte en kande te, og en scone, fandt et bord ved et vindue … og sad så elles til tørre!

The Orchard stammer tilbage til 1868, hvor de første træer blev plantet. I slutningen af1800-tallet blev det opdaget af diverse studerende fra Cambridge, som nød at komme en lille tur på landet imellem studierne. I starten af 1900 tallet blev det et meget kendt sted, idet flere (for englænderne) kendte mennesker, begyndte at komme der meget – den eneste jeg lige havde hørt om, var Viginia Woolf.

Da jeg var blevet nogenlunde tør gik jeg tilbage til Cambridge. Kom i øvrigt forbi et sted, hvor de udlejer punts. Jeg opdagede, at de også har kajaker, så jeg overvejer kraftigt at tage en tur ud i morgen tidligt.

Om eftermiddagen mødes jeg med Omri. Pga. eksamener er de fleste colleges lukket for adgang og de tjekker alle, før man kan komme ind. Vha. Omris studiekort kom vi dog ind – jeg fulgte efter som det tynde øl, mens jeg lod som om, at jeg også var studerende. Vi var índe på både King’s College og Sct. Johns. Super flot, men da jeg skulle udgive mig for at være studerende, kunne jeg jo ikke tage billeder. Vi gjorde også noget andet, som jeg syntes var dødfrækt, og som jeg stadig gnækker over. Men jeg tror ikke, at jeg vil skrive om det i en blog – men I må se billederne ved lejlighed! 

Turen sluttede af med et smut forbi Omris institut (det matematiske fakultet). Det så lidt nørdet ud med alle de tal på tavlerne! Men sikkert spændende, hvis man ellers forstår det .

Gåtur i Cambridge og punting med Omri

Jeg trængte til en afslappet dag. Turen til London i går, havde gjort mig træt, og jeg havde nok gået mere end jeg lige havde opdaget. Både Omri og jeg sov sent, mens stakkels Helle måtte tidligt op og på arbejde.

Da jeg først havde fået øjne, tilbragte jeg dagen med at gå rundt og se Cambridge på en mere organiseret måde end i mandags. I turistinformationen havde jeg købt en lille folder, som beskev en gåtur. Det var ganske fint og jeg brugte nogle timer på det.

Efter dagens første turistoplevelse købte jeg ind til aftensmad og gik hjem for at lave den samt pynte Helles lagkage. Omri havde arrangeret at låne en punting-både fra sit college. Desværre måtte Helle blive hjemme for at arbejde, men Omri og jeg havde det til gengæld sjovt. Vi faldt ikke i vandet og udviklede efterhånden en OK punting-tekning (når vi selv skal sige det). Vi puntede ned ad floden forbi bl.a. Sct. John’s College, King’s College og Queen’s College. Meget idylisk.

 

London

Tog med tog fra Cambridge til Liverpool Street Station i London; en tur på ca. 1 time, 15 minutter. 

Måske var det vejret solskinsvejret, men jeg kunne faktisk rigtig godt lide London denne gang. Jeg tror dog ikke at min psyke kunne holde til mere end én uge i den by, da alle sanser jo bliver massivt bombarderet af konstant larm, synsindtryk, mennesker, lugte osv. Det var heller ikke så svært at finde rundt som jeg havde troet. OK, jeg for vild vel omkring 10 gange, men jeg fandt da de steder jeg ville … og formåede at dukke op på Victoria Station kl. 16.28, da jeg skulle mødes med Helle og Omri kl. 16.30.

Fra Liverpool St. Station gik jeg til Sct. Paul’s Catheradral. Kirken var desværre lukket for adgang, men den var i hvert imponerende udefra. Fra Sct. Paul’s gik turen ned til Themsen. Sjovt som det føles, at man har været et sted før fordi man kan kende alle tingene fra billeder og TV. Jeg gik langs floden langs Victoria Enbankment og drejede af, så jeg kom op til Covent Garden, som er et rigtigt hyggeligt sted. Efter at have spist en medbragt frokost, gik turen hen mod Leicester Square og Piccadilly Circus. Som er to ganske fine steder; men sikke en masse mennesker! Jeg prøvede at skaffe billetter til en forestilling, men de ville slutte alt for sent ift. at Helle skulle op på arbejde næste dag. 

Da jeg skulle ned til Victoria Station for at mødes med Helle og Omri gik jeg gennem St. Jame’s Park, som har en rigtig fin sø. Jeg tror, at jeg tog turens bedste billede af en sød and. Lige til at smække på et postkort. Ved en fejltagelse kom jeg til at dreje ned mod Buckingham Palace, hvilket jeg ikke helt opdagede før jeg var gået næsten hele vejen rundt om det. Jeg syntes godt nok, at det var en stor og fin bygning, men dem er der jo så mange af i London. Hvorfor jeg ikke studsede over, at der kom en flok mænd ridende iklædt rustninger, kan man jo blot spørge sig selv om!

Helle, Omri og jeg præsterede at troppe op på stationen inden for ganske kort tid, og gik derfra en tur i Hyde Park, hvor vi fejrede Helles fødselsdag med at slappede af, drikke et par øl og se på nogle unge fyre, som øvede sig på at danse. 

Efter aftensmaden skulle vi retur til Cambridge. Da vi havde togbilletter til forskellige stationer, tog Helle og Omri til King’s Cross, mens jeg tog retur til Liverpool St. Station. Jeg ankom til hjemme hos Helle og Omri lidt i midnat. Hold op, hvor var jeg træt – men det havde været en super dag.  

Ankomst til Cambridge

Fløj fra Kastrup kl. 10.20 efter at have drukket en kop kaffe med Guillermo, som arbejder i lufthavnen. Det er altså dejligt at kende én, som arbejder der! 

Det gik fint med at komme fra Stansted Lufthavnen til Cambridge. Jeg var ankommet uden at ane, hvor jeg skulle hen og hvordan … så jeg trippede blot ud af lufthavnen, mens jeg tænkte på, at jeg måske skulle hive en guidebog frem. Fandt dog en skranke, hvor de solgte busbilletter. Og jeg skulle heldigvis ikke vente længe på bussen. Selvom jeg før har boet i lande, hvor de kører i venstre side, må jeg indrømme, at køre venstre om i en rundkørsel, altid giver mig et sug i maven.

I bussen på vej til Cambridge tænkte jeg en del på, at jeg skal til at rejse noget mere. Har virkelig savnet at begive mig afsted til steder, som jeg ikke kender.

Da jeg kom til Cambridge, gik jeg gennem byen efter et kortudskrift, som Helle havde sendt – gik bl.a. på Jesus Lane. Jeg slog mig ned ved “Den Runde Kirke” – som der vist kun er fire af i UK – og fik til sidst fat i Omri efter at have sms’et til et forkert nummer flere gange. Det er ikke så godt, når man ikke kan læse sine egne kragetæer. Det viste sig, at kirken kun ligger et par minutters gang fra Helle og Omris lejlighed. Omris college ligger også kun et par minutte væk, så jeg skulle ikke vente længe. 

Efter at have sat baggagen af, fik jeg en kort rundvisning i centrum. Han viste mig bl.a. en kæmpe boghandel på tre etager, hvor jeg vist godt kunne købe mig fattig. 

Byen er ikke særlig stor, men meget yndig. Det er ikke et ord, jeg bruger tit, men det er den altså. Vi aftalte at spise aftensmad i en park om aftenen, så jeg købte lidt ind. Derefter gik jeg rundt på må og få og så bl.a. King’s College, som er et imponerende bygningsværk. Der ligger colleges alle steder, og jeg tror faktisk, at der ville være nogen by, hvis det ikke var for universitetet.

Om aftenen gik vi i parken for at spise noget af det rugbrød, som jeg havde haft med fra Danmark. Bagefter gik vi en tur ned til floden, hvor der lå flere af de såkaldte punting-både. Kort sagt går punting ud på, at man men en LANG pind skubber båden frem gennem vandet. Det ser let ud, når folk kan finde ud af det … men vi så også nogen, som vist havde alvorlige problemer. Omris college har et par punting-både, som vi vil se om vi kan låne onsdag aften. Helle og Omri havde en lille diskusion vedr. Omris (og vist også mine) evner til at punte. Helle vil ikke hive os op ad vandet, hvis vi vælter i.

Pga. arbejde skal Helle til London i morgen, hvor det også er hendes fødselsdag. Jeg tager også derind, men lidt senere end Helle. Pga. myldretid er prisen for billetter dobbelt-up i forhold til, hvis man tager toget efter kl. 10. Omri vil støde til senere. Det bliver spændende at se, hvad jeg syntes om London denne gang. Jeg var der i starten af 1990erne, hvor den bestemt ikke faldt i min smag – jeg husker en masse regnvejr.