Grantchester, collegetur og exchange-dinner

I dag havde jeg besluttet mig for at tage til Grantchester, som skulle være en hyggelig by ca. 6 km syd for Cambridge.

Udstyret med et kort begav jeg mig afsted til fods og efter (naturligvis) at være faret lidt vildt, ankom til Grantchester. Ih, hvor var den altså hyggelig. Lige pludselig kunne jeg godt forstå, at englænderne er så glad for blomstrede ting og sager. Det tror jeg også, at jeg ville være, hvis jeg boede sådanne et sted. Så skulle der både var blomster på væggene og på tekopprne.

Desværre begyndte det også at regne voldsomt - det er vel ikke Englang for ingen ting. Og da jeg var ankommet så tidligt på dagen, var pubberne endnu ikke åbnet. Heldigvis havde jeg Lonely Planet med, som kunne oplyse om, at der fandtes et sted, “The Orchard”, der skulle åbne allerede kl. 9.30. Drivende våd fandt jeg stedet - og følte mig straks endnu mere blomster-agtig! The Ochard består af en skøn have med masser af æbletræer (deraf vel navnet!), hvor under der stod grupper af borde og stole. Synd at det regnede, for ellers kunne jeg nok have tilbragt hele dagen der. I stedet gik jeg inden for og bestilte en kande te, og en scone, fandt et bord ved et vindue … og sad så elles til tørre!

The Orchard stammer tilbage til 1868, hvor de første træer blev plantet. I slutningen af1800-tallet blev det opdaget af diverse studerende fra Cambridge, som nød at komme en lille tur på landet imellem studierne. I starten af 1900 tallet blev det et meget kendt sted, idet flere (for englænderne) kendte mennesker, begyndte at komme der meget - den eneste jeg lige havde hørt om, var Viginia Woolf.

Da jeg var blevet nogenlunde tør gik jeg tilbage til Cambridge. Kom i øvrigt forbi et sted, hvor de udlejer punts. Jeg opdagede, at de også har kajaker, så jeg overvejer kraftigt at tage en tur ud i morgen tidligt.

Om eftermiddagen mødes jeg med Omri. Pga. eksamener er de fleste colleges lukket for adgang og de tjekker alle, før man kan komme ind. Vha. Omris studiekort kom vi dog ind - jeg fulgte efter som det tynde øl, mens jeg lod som om, at jeg også var studerende. Vi var índe på både King’s College og Sct. Johns. Super flot, men da jeg skulle udgive mig for at være studerende, kunne jeg jo ikke tage billeder. Vi gjorde også noget andet, som jeg syntes var dødfrækt, og som jeg stadig gnækker over. Men jeg tror ikke, at jeg vil skrive om det i en blog - men I må se billederne ved lejlighed! 

Turen sluttede af med et smut forbi Omris institut (det matematiske fakultet). Det så lidt nørdet ud med alle de tal på tavlerne! Men sikkert spændende, hvis man ellers forstår det :-).

Gåtur i Cambridge og punting med Omri

Jeg trængte til en afslappet dag. Turen til London i går, havde gjort mig træt, og jeg havde nok gået mere end jeg lige havde opdaget. Både Omri og jeg sov sent, mens stakkels Helle måtte tidligt op og på arbejde.

Da jeg først havde fået øjne, tilbragte jeg dagen med at gå rundt og se Cambridge på en mere organiseret måde end i mandags. I turistinformationen havde jeg købt en lille folder, som beskev en gåtur. Det var ganske fint og jeg brugte nogle timer på det.

Efter dagens første turistoplevelse købte jeg ind til aftensmad og gik hjem for at lave den samt pynte Helles lagkage. Omri havde arrangeret at låne en punting-både fra sit college. Desværre måtte Helle blive hjemme for at arbejde, men Omri og jeg havde det til gengæld sjovt. Vi faldt ikke i vandet og udviklede efterhånden en OK punting-tekning (når vi selv skal sige det). Vi puntede ned ad floden forbi bl.a. Sct. John’s College, King’s College og Queen’s College. Meget idylisk.

 

London

Tog med tog fra Cambridge til Liverpool Street Station i London; en tur på ca. 1 time, 15 minutter. 

Måske var det vejret solskinsvejret, men jeg kunne faktisk rigtig godt lide London denne gang. Jeg tror dog ikke at min psyke kunne holde til mere end én uge i den by, da alle sanser jo bliver massivt bombarderet af konstant larm, synsindtryk, mennesker, lugte osv. Det var heller ikke så svært at finde rundt som jeg havde troet. OK, jeg for vild vel omkring 10 gange, men jeg fandt da de steder jeg ville … og formåede at dukke op på Victoria Station kl. 16.28, da jeg skulle mødes med Helle og Omri kl. 16.30.

Fra Liverpool St. Station gik jeg til Sct. Paul’s Catheradral. Kirken var desværre lukket for adgang, men den var i hvert imponerende udefra. Fra Sct. Paul’s gik turen ned til Themsen. Sjovt som det føles, at man har været et sted før fordi man kan kende alle tingene fra billeder og TV. Jeg gik langs floden langs Victoria Enbankment og drejede af, så jeg kom op til Covent Garden, som er et rigtigt hyggeligt sted. Efter at have spist en medbragt frokost, gik turen hen mod Leicester Square og Piccadilly Circus. Som er to ganske fine steder; men sikke en masse mennesker! Jeg prøvede at skaffe billetter til en forestilling, men de ville slutte alt for sent ift. at Helle skulle op på arbejde næste dag. 

Da jeg skulle ned til Victoria Station for at mødes med Helle og Omri gik jeg gennem St. Jame’s Park, som har en rigtig fin sø. Jeg tror, at jeg tog turens bedste billede af en sød and. Lige til at smække på et postkort. Ved en fejltagelse kom jeg til at dreje ned mod Buckingham Palace, hvilket jeg ikke helt opdagede før jeg var gået næsten hele vejen rundt om det. Jeg syntes godt nok, at det var en stor og fin bygning, men dem er der jo så mange af i London. Hvorfor jeg ikke studsede over, at der kom en flok mænd ridende iklædt rustninger, kan man jo blot spørge sig selv om!

Helle, Omri og jeg præsterede at troppe op på stationen inden for ganske kort tid, og gik derfra en tur i Hyde Park, hvor vi fejrede Helles fødselsdag med at slappede af, drikke et par øl og se på nogle unge fyre, som øvede sig på at danse. 

Efter aftensmaden skulle vi retur til Cambridge. Da vi havde togbilletter til forskellige stationer, tog Helle og Omri til King’s Cross, mens jeg tog retur til Liverpool St. Station. Jeg ankom til hjemme hos Helle og Omri lidt i midnat. Hold op, hvor var jeg træt - men det havde været en super dag.  

Ankomst til Cambridge

Fløj fra Kastrup kl. 10.20 efter at have drukket en kop kaffe med Guillermo, som arbejder i lufthavnen. Det er altså dejligt at kende én, som arbejder der! 

Det gik fint med at komme fra Stansted Lufthavnen til Cambridge. Jeg var ankommet uden at ane, hvor jeg skulle hen og hvordan … så jeg trippede blot ud af lufthavnen, mens jeg tænkte på, at jeg måske skulle hive en guidebog frem. Fandt dog en skranke, hvor de solgte busbilletter. Og jeg skulle heldigvis ikke vente længe på bussen. Selvom jeg før har boet i lande, hvor de kører i venstre side, må jeg indrømme, at køre venstre om i en rundkørsel, altid giver mig et sug i maven.

I bussen på vej til Cambridge tænkte jeg en del på, at jeg skal til at rejse noget mere. Har virkelig savnet at begive mig afsted til steder, som jeg ikke kender.

Da jeg kom til Cambridge, gik jeg gennem byen efter et kortudskrift, som Helle havde sendt - gik bl.a. på Jesus Lane. Jeg slog mig ned ved “Den Runde Kirke” - som der vist kun er fire af i UK - og fik til sidst fat i Omri efter at have sms’et til et forkert nummer flere gange. Det er ikke så godt, når man ikke kan læse sine egne kragetæer. Det viste sig, at kirken kun ligger et par minutters gang fra Helle og Omris lejlighed. Omris college ligger også kun et par minutte væk, så jeg skulle ikke vente længe. 

Efter at have sat baggagen af, fik jeg en kort rundvisning i centrum. Han viste mig bl.a. en kæmpe boghandel på tre etager, hvor jeg vist godt kunne købe mig fattig. 

Byen er ikke særlig stor, men meget yndig. Det er ikke et ord, jeg bruger tit, men det er den altså. Vi aftalte at spise aftensmad i en park om aftenen, så jeg købte lidt ind. Derefter gik jeg rundt på må og få og så bl.a. King’s College, som er et imponerende bygningsværk. Der ligger colleges alle steder, og jeg tror faktisk, at der ville være nogen by, hvis det ikke var for universitetet.

Om aftenen gik vi i parken for at spise noget af det rugbrød, som jeg havde haft med fra Danmark. Bagefter gik vi en tur ned til floden, hvor der lå flere af de såkaldte punting-både. Kort sagt går punting ud på, at man men en LANG pind skubber båden frem gennem vandet. Det ser let ud, når folk kan finde ud af det … men vi så også nogen, som vist havde alvorlige problemer. Omris college har et par punting-både, som vi vil se om vi kan låne onsdag aften. Helle og Omri havde en lille diskusion vedr. Omris (og vist også mine) evner til at punte. Helle vil ikke hive os op ad vandet, hvis vi vælter i.

Pga. arbejde skal Helle til London i morgen, hvor det også er hendes fødselsdag. Jeg tager også derind, men lidt senere end Helle. Pga. myldretid er prisen for billetter dobbelt-up i forhold til, hvis man tager toget efter kl. 10. Omri vil støde til senere. Det bliver spændende at se, hvad jeg syntes om London denne gang. Jeg var der i starten af 1990erne, hvor den bestemt ikke faldt i min smag - jeg husker en masse regnvejr.

Det årlige kvindeløb

I dag var så dagen for familiens årlige deltagelse i I-forms kvindeløb. Vi stillede med fire deltagere og to tilskuere. Selvom det normalt kun er en begivenhed tilladt for familiens piger, havde kusinens kæreste fået dispensation. Han ønskede dog ikke at løbe med i løbet iført en paryk!

Det gik fint for alle løberne, selvom vi i anledning af dagens varme vejr, svedte til den store guldmedalje. Opvarmningen var som sædvanlig hyggelig. Iflg. arrangørerne var der i år over 6.000 deltagere - så vi stod nærmest bare og vrikkede med ørerne. Jeg morede mig med at tage billeder hen over hovederne på mine medløbere, hvilket gav et meget godt billede af, hvor mange vi var. (Desværre kan jeg ikke finde ud af at indsætte billeder her på hjemmesiden, men det finder jeg nok ud af en dag - forhåbentlig i nærmeste fremtid).

Efter løbet gik vi hjem til mig for at spise den mad, som niecen og jeg tilbragte med at lave i går aftes og her til morgen. Vi sad i gården, hvor der var dejligt skygge.

Nu skal jeg se at få pakket, da jeg skal til Cambridge i morgen og der vist også står en opvask og venter.

  

 

April måned

Nå, det ville være noget af en overdrivelse at påstå, at jeg er en ivrig blog’er.

Jeg har i dag bestilt flybillet, så kan kan besøge Helle i Cambridge til maj. Det glæder jeg mig meget til. Men det er altså noget fup, som de billige flyselskaber formår at få lagt alle mulige gebyrer oven i, så billetterne ender med slet ikke at være så billige som først antaget.

Ellers nyder jeg at vejret er ved at blive varmere. I dag mødtes jeg med Søren på en café, hvor vi sad udenfor og nød te/kaffe. Og så er rosæsonnen jo også gået i gang - super; har været ude i både robåd og kajak nogle gange.

Min plan for sommerferien har lydt på en vandretur i sydfrankrig og Spanien (el camino de Santiago), men det er jeg af flere årsager ved at lægge på hylden indtil næste år. For det første er jeg vist lidt sent ude mht. planlægning, og for det andet taler min kusine og min mor om, at de gerne vil med til næste år. Det kunne jo være hyggeligt at have dem med. I stedet er jeg begyndt at undersøge nærmere mht. at tage til Blekinge og leje en havkajak i en uges tid.

Snart får jeg også besøg af Hanne, som skal bo her i en ikke-helt-fastlagt periode. Den 1. maj flyver hun ind fra Kathmadu efter at vandret i Nepal. Jeg er sikker på, at det bliver hyggeligt.

Det var så den vinterferie

Så er vinterferien ved at være slut. Det har været en dejlig uge, hvor jeg har fået (næsten) færdiggjort mit renoverinsprojekt af mit alrum - der mangler kun et par småting. Derud over har jeg næsten hver dag/aften været sammen med forskellige venner.

Torsdag tilbragte jeg med min nevø. Jeg  hentede ham på SFOen og vi var i biografen og se “Alvin og de 3 frække jordegern”. Jeg er ikke den store biografgænger, men filmen var faktisk ret morsom, og vi havde en hyggelig dag sammen. Om aftenen lavede vi mad til min søster og svoger.

I går var jeg til Charlottes 40 års fødselsdag. Det var hyggeligt, og jeg har været noget træt i dag. Vi mødte hinanden for lidt over 12 år siden. Sikke tiden dog går!

Jeg var i øvrigt også ude at løbe med min kære nabo for første gang. Vi tog bare en lille tur, så vi ikke overanstrengte os, den første gang vi skulle ud. Vi løb af ad bakkerne i Søndermarken fem gange … de skal nok ende med at få os i form!

Og så er der vist ikke mere end ca. 1 måned til rosæsonnen går i gang - endnu en ting at glæde sig til.

En ny blog ser verden

Jamen, velkommen!

Nu er jeg så kommet på wordpress.com, og det er en helt ny fornemmelse. Jeg har aldrig bloget før. Det er ikke fordi jeg har et specielt emne, som jeg brænder for, og som jeg mener, at andre vil have stor interesse i at læse om.

Jeg tænker, at min blog måske kan bruges som en form for dagbog for de ting, der optager mig. Dette kunne især være sjovt, hvis jeg fx er ude at rejse, da familie og venner også vil kunne følge med. Det er de nu også velkomne til, når jeg er hjemme.

Nu skal jeg lære at bruge alle de forskellige “features”, som wordpress.com har. Jeg er allerede kommet til at slette den første introduktion jeg havde skrevet. Hvis jeg forsætter på den måde, bliver jeg vist nødt til at bede en ven om hjælp.